Memoirer (fra de første 42 år)

Jeg husker engang til et sølvbryllup på Brydes Allé på Amager, hvor vi blev hejst op i en lift til tredje sals højde. Det blæste en del og min høje hat blæste af. Vi var godt søsyge da vi kom ned igen og hatten havde fået buler. Det var sidste gang vi prøvede det.. Fire mand i en lille lift - det var jo farligt!

En anden gang skulle vi komme sejlende, spillende til et guldbryllup for et par der boede på en husbåd i Sydhavnen. Carl-Viggo blev hundesyg for han fik våde fødder.

Ved et sølvbryllup i Bagsværd var der mødt ca. 50 gæster op foran en flot pyntet æresport ved en villa. Vi spillede og folk sang lige indtil naboerne kom og fortalte at sølvparret var rejst bort to dage før. Festen fortsatte hos et vennepar et par huse derfra - vi spillede løs, gæsterne råbte hurra og vort sølvbrudepar fik en distancehyldest in absentia.

Engang mødte vi op til et guldbryllup hvor vi blev gjort bekendt med at gommen, efter en tids sygdom, var død samme nat. Enken inviterede alle de fremmødte gæster indenfor til morgenmad. Vi spillede afdæmpet musik og det blev stemningsfuldt og smukt.
Vi blev inviteret til at spille til bisættelsen.

Engang spillede vi til sølvbryllup i Gentofte. Vi blev inviteret ind og placeret til kaffe i køkkenet. Det var fint alt sammen, men da vi skulle i gang med at underholde blev vi vist ud i haven, op på en terrasse og blev bedt om at spille ind gennem en terrassedør der stod på klem. Det var i februar måned og sne, så den underholdningsafdeling blev ikke særlig lang.

Engang blev vi inviteret til Kolding for at spille til et guldbryllup. Guld-børnene havde oplevet os til et sølvbryllup i Køge og var blevet så begejstrede at de ønskede at vi skulle glæde deres forældre i - Kolding.
Vi mødte selvfølgelig op på adressen kl. 7.30 og spillede. Det blev en stor succes, men en lang dag.


En gang til et sølvbryllup i Brønshøj mødte vi op sammen med to andre orkestre. - Der var gået kuk i kommunikationen børnene imellem, så der blev ordentlig spillet musik ved det sølvbryllup. - Det var bare lidt synd for de andre orkestre, for Krydderkvartetten spillede først.


Der skulle spilles til et guldbryllup i Ballerup kl. 8.00, da jeg, på vej i bilen, fik et opkald fra trompetisten Jens: ” Der er ik' et øje og klokken er 10 minutter i. Hvad sker der?” Jeg ringede til datteren som havde bestilt os, og spurgte: ”Hvad øh,- er der sket en fejl eller noget..” ”Jamen, Claus, det er jo først kl. 9..” Av! Jeg mødte op på stedet og undskyldte til mine kolleger:” Min fejl drenge, jeg giver kaffe og basser på tanken! Vi må vente. Rundstyk mange gange!”
Da vi mødte op kl. 9.00, klar til at spille, og det var i en fart, da de fleste af os skulle ind og gå vagtparade med Livgardens Musikkorps, var der stadig ikke et øje - jo datteren og et sæt naboer.. Nåe ja, vi startede med ”I østen stiger solen op”. Døren til huset gik op og det vrimlede ud med gæster og til sidst kom guldbrudeparret. ”Vi kom i lidt god tid før kl. 8 og da I ikke dukkede op så gik vi ind og fik kaffe..” ØH?? Så var det altså kl. 08.00! Vi plejer jo at spille gæsterne ind, men denne lørdag spillede vi gæsterne ud - og ind igen. Datteren... ja hun anede ikke hvad er var op eller ned.. Men hun så sød og dejlig ud, så pyt med det. Vi nåede hvad vi skulle og alle gæsterne var glade..


For nylig blev jeg ringet op af en venlig dame hvis forældre havde guldbryllup. Hun forespurgte om krydderkvartetten ville komme til Virum og spille, for vi havde spillet til forældrenes sølvbryllup, samme sted og vores optræden havde været et glædeligt samtaleemne i familien i flere år, sagde hun. Det ville vi naturligvis gerne,- det var alletiders og jeg nævnte vores pris. Det ville datteren lige vende med de i familien der skulle være med som sponsorer. Et par dage efter vendte hun tilbage og fortalte at familien havde fået et andet tilbud på morgenmusik der lå kr. 200,- under Krydderkvartettens pris. Det tilbud ville man tage imod hvis ikke vi ville matche prisen. Jeg ønskede hende selvfølgelig god fornøjelse og bad hende hilse guldbrudeparret!